OM TERAPIEN
Vi begynder dér, hvor du er.
Terapi er ikke en metode, der lægges ned over dig. Det er et arbejde, vi går ind i sammen – med det, der faktisk er til stede.
02 · HVOR BEGYNDER VI?
Vi begynder ikke med en facitliste.
Vi begynder med det, der får dig til at tage kontakt, også når det endnu er uklart.
Det første arbejde er ikke altid at finde en forklaring. Det kan være at blive lidt længere ved det, du ellers hurtigt bevæger dig væk fra.
03 · UNDERVEJS
Vi taler – men ordene er ikke altid det eneste interessante.
Måden noget bliver sagt på, pausen før et svar eller det, der sker mellem os, kan blive en del af arbejdet.
Vi kan også bruge andre terapeutiske måder at undersøge oplevelsen på, når det giver mening.
04 · MELLEM SESSIONERNE
Det vigtigste sker ikke altid i stolen.
En samtale kan fortsætte med at arbejde, efter du er gået. Noget kan blive tydeligere i hverdagen, i en relation eller i det øjeblik, et gammelt mønster viser sig igen.
05 · RETNING
Vi ved ikke altid på forhånd, hvor arbejdet fører hen.
Der aftales ikke et fast antal sessioner på forhånd. Vi vurderer løbende, om terapien fortsat giver mening for dig.
06 · SÅDAN BEGYNDER DET
Først taler vi sammen i telefonen.
Hvis samtalen giver mening for os begge, kan vi aftale en første session. Der afsættes op til 90 minutter.
07 · KONTAKT
Skal vi tale sammen?
Du behøver ikke vide, om jeg er den rigtige terapeut, før du kontakter mig.
Aftal en gratis telefonsamtale